BEGRÆNSET UDTRYKKELIG GARANTI, ANSVARSFRASKRIVELSE FOR UNDERFORSTÅEDE GARANTIER OG BEGRÆNSNING AF RETSMIDLER FOR HÅNDHOLDT KONTROLENHED OG PODS TIL OMNIPOD 5 AUTOMATED INSULIN DELIVERY SYSTEM
DÆKNING UNDER BEGRÆNSET UDTRYKKELIG GARANTI
Dækning under begrænset garanti for håndholdt Kontrolenhed ("Kontrolenhed") til Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System
I henhold til de vilkår og betingelser, der er angivet heri ("begrænset udtrykkelig garanti"), har den Insulet-enhed, som enten (i) har leveret denne Kontrolenhed til dig, eller (ii) gjort denne Kontrolenhed tilgængelig i det land, hvor du har modtaget den (begge benævnt "Insulet"), garanteres du, den oprindelige modtager af Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System ("Omnipod-5-systemet"), såfremt Insulet i løbet af en periode på enten fire (4) år (for alle lande undtagen Canada) eller fem (5) år (for Canada) fra købsdatoen (eller modtagelse, hvis den er købt på dine vegne), at hvis
den Kontrolenhed, der er inkluderet i din forsendelse, har defekt i materiale eller udførelse, mens den anvendes under normal brug og normale betingelser, vil Insulet efter eget valg enten reparere eller erstatte Kontrolenheden. Hvis Insulet vælger at reparere Kontrolenheden, kan Insulet vælge at gøre dette ved at implementere en softwareopdatering, herunder vha. trådløs softwareopdatering, uden at informere den oprindelige køber. Hvis Insulet vælger at udskifte Kontrolenheden, kan Insulet vælge at gøre dette ved at erstatte Kontrolenheden med en opdateret Kontrolenhed.
Den gældende garantiperiode gælder kun for nye Kontrolenheder, og i det tilfælde, at Kontrolenheden bliver repareret eller erstattet, bliver garantiperioden ikke forlænget eller nulstillet. Hvis Insulet derfor erstatter en Kontrolenhed under denne begrænsede udtrykkelige
garanti, vil garantidækningen for den nye Kontrolenhed udløbe fire (4) år (for alle lande undtagen Canada) eller fem (5) år (for Canada) fra købsdatoen for den oprindelige Kontrolenhed.
Dækning under begrænset garanti for Pods til Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System
I henhold til denne begrænsede udtrykkelige garanti garanterer Insulet dig, den oprindelige køber af Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System, at hvis Insulet i løbet af atten (18) måneder fra fremstillingsdatoen og tooghalvfjerds (72) timer
fra aktiveringstidspunktet afgør, at en ikke-udløbet Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System Pod ("Pod"), der er inkluderet i din forsendelse, har en defekt i materiale eller udførelse, mens den anvendes under normale brug og forhold, vil Insulet udskifte Pod’en. For at være berettiget
til erstatning skal aktiveringen af Pod'en falde inden for begge perioder (dvs. finde sted senest på den udløbsdato, der er trykt på mærkaten, med en fremstillingsdato ikke mere end atten (18) måneder før og på eller inden et tidspunkt, der ikke er mere end tooghalvfjerds (72) timer, før du informerer Insulet om reklamationen).
Denne atten (18) måneders og tooghalvfjerds (72) timers garantiperiode gælder kun for nye Pods, og i det tilfælde, at en Pod bliver erstattet, bliver garantiperioden ikke forlænget eller nulstillet. Hvis Insulet erstatter en Pod under denne begrænsede udtrykkelige garanti, udløber garantidækningen for den erstattede Pod derfor enten
atten (18) måneder fra fremstillingsdatoen for den oprindelige Pod eller tooghalvfjerds
(72) timer fra tidspunktet for aktivering af den oprindelige Pod, alt efter hvad der indtræffer først.
BEGRÆNSET UDTRYKKELIG GARANTI – VILKÅR OG BETINGELSER
Denne begrænsede udtrykkelige garanti gælder kun for Kontrolenheder og Pods, der oprindeligt er solgt med henblik på brug i det land, hvor du har købt eller modtaget det relevante produkt ("Området"). Insulet vil kun sende reparerede eller erstattede Kontrolenheder Pods og yde garanti inden for området.
Procedure for reklamation
For at være berettiget til reklamation i henhold til denne begrænsede udtrykkelige garanti skal du informere Insulet om den defekt i Kontrolenheden eller Pod’en, som reklamationen vedrører, inden for den gældende garantiperiode ved at ringe til det pågældende Insulet kundeservicenummer, som du finder på vores websted eller i den tekniske brugervejledning til produktet. I forbindelse med en reklamation vedrørende Kontrolenheden skal du angive Kontrolenhedens serienummer og en beskrivelse af den defekt, som reklamationen vedrører. I forbindelse med en reklamation vedrørende en Pod skal du angive Pod'ens partinummer og en beskrivelse af den defekt, som reklamationen vedrører. Du kan også blive bedt om at bekræfte købsdatoen (eller kvitteringen, hvis den er købt på dine vegne) for Kontrolenheden og/eller Pod'en samt det tidspunkt, hvor du har aktiveret Pod'en.
Hvis du undlader at følge ovenstående fremgangsmåde, kan det medføre, at du nægtes dækning under denne begrænsede udtrykkelige garanti.
Medmindre Insulet vælger at reparere Pod'en eller Kontrolenheden (hvilket kan omfatte, men ikke er begrænset til, et reparationssæt eller erstatningsdel(e), som Insulet leverer) eller henviser dig til en tredjepartsreparatør, skal du indhente Insulets tilladelse, inden du returnerer Pod'en eller Kontrolenheden til Insulet. Pod'en eller Kontrolenheden skal pakkes og returneres hensigtsmæssigt til Insulet i overensstemmelse med anvisningerne i RMA-sættet (Return Merchandise Authorization Kit), som Insulet sender til dig. Når du har fået en godkendelse,
vil Insulet betale alle rimelige udgifter til emballage og forsendelse, hvis relevant, vedrørende forsendelsen af Pod'en eller Kontrolenheden til Insulet under denne begrænsede udtrykkelige garanti. Det præciseres, at denne begrænsede udtrykkelige garanti ikke dækker reparationer eller erstatninger, der er udført eller leveret af andre personer eller selskaber end Insulet, medmindre de er udført eller leveret af tredjeparter, som Insulet udtrykkeligt har henvist til.
Købsbevis
For at verificere købsdatoen (eller kvitteringen, hvis købt på dine vegne), fremstillingsdatoen eller aktiveringstidspunktet, og for at afgøre om reklamationen under denne begrænsede udtrykkelige garanti er inden for de gældende garantiperioder, kan Insulet kræve, at du indleverer bevis for køb, fremstilling eller aktivering. Hvis du undlader at levere det gyldige bevis for køb, fremstilling eller aktivering ifølge Insulets henstilling, kan det medføre, at du nægtes dækning under denne begrænsede udtrykkelige garanti.
Undtagelser
Denne begrænsede udtrykkelige garanti dækker kun den oprindelige køber og kan ikke overdrages eller tildeles andre personer eller selskaber ved salg, leje eller anden overdragelse af Kontrolenheden eller Pod'en.
Denne begrænsede udtrykkelige garanti gælder kun, hvis Kontrolenheden eller Pod'en ved udstedelsen har været anvendt i henhold til brugervejledningen til den tekniske brugervejledning til Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System og/eller anden skriftlig dokumentation, som Insulet har leveret. DENNE BEGRÆNSEDE UDTRYKKELIGE GARANTI GÆLDER IKKE, HVIS KONTROLENHEDEN ELLER POD’EN ER:
- forandret, ændret eller modificeret af andre end Insulet
- åbnet, serviceret eller repareret af andre end Insulet
- beskadiget ved en naturkatastrofe eller anden force majeure-lignende hændelse
- beskadiget på grund af forkert brug, misbrug, forsømmelse, ulykke, ufornuftig brug eller forkert håndtering, vedligeholdelse eller opbevaring
- beskadiget på grund af slitage, årsager, der ikke vedrører defekte materialer eller udførelse (inklusive og uden begrænsning uegnede eller defekte batterier eller SIM-kort) eller andre forhold, som er uden for Insulets rimelige kontrol.
Denne begrænsede udtrykkelige garanti gælder ikke for SIM-kort, teststrips eller batterier, der ikke er leveret af Insulet, eller andet tilbehør eller relaterede produkter, der leveres af tredjeparter (f.eks. datastyringsværktøjer, Sensorer).
Denne begrænsede udtrykkelige garanti dækker ikke designfejl (dvs. påstande om, at Kontrolenheden eller Pods skulle have været designet på en anden måde).
ANSVARSFRASKRIVELSE FOR UNDERFORSTÅEDE GARANTIER OG BEGRÆNSNING AF RETSMIDLER
I det omfang lovgivningen i det land, hvor du har købt eller modtaget Kontrolenheden og Pods, tillader det:
- Denne begrænsede udtrykkelige garanti og de retsmidler, der angives i den, er de eneste garantier og beføjelser, som Insulet giver dig i forhold til Kontrolenheden og Pods, og alle andre retsmæssige og underforståede garantier er udtrykkeligt udelukkede i det maksimalt tilladte omfang.
- Insulet, dennes leverandører, distributører, tjenesteudbydere og/eller agenter er ikke ansvarlige for indirekte, særlige eller hændelige skader eller følgeskader forårsaget af en fejl i Kontrolenheden eller en Pod eller af et brud på denne begrænsede udtrykkelige garanti, hvad enten et sådan krav er baseret på garanti, kontrakt, skadevoldende handling eller andet.
Intet i denne begrænsede udtrykkelige garanti har til hensigt at friholde os for ansvar for dødsfald eller personskade som følge af vores forsømmelighed, for svig eller svigagtigt adfærd eller for brud på dine lovbestemte rettigheder i forhold til Kontrolenheden eller Pods.
Andre vigtige bestemmelser
Denne begrænsede udtrykkelige garanti giver dig specifikke juridiske rettigheder. Du har muligvis også andre lovbestemte rettigheder afhængigt af, hvilket værneting, du hører under.
Dine lovbestemte rettigheder er ikke påvirket af denne begrænsede udtrykkelige garanti.
Insulet giver ikke garanti for Kontrolenhedens eller Pods’ene eller Omnipod-systemets egnethed for visse personer, da pleje og behandling er komplekse emner, der kræver inddragelse af kvalificerede behandlere.
Denne begrænsede udtrykkelige garanti er indgået mellem dig og Insulet. Ingen anden part har ret til at håndhæve vilkårene i den. Insulet kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne begrænsede udtrykkelige garanti til en anden part uden dit samtykke.
Såfremt en eller flere af bestemmelserne i denne begrænsede udtrykkelige garanti måtte blive erklæret ugyldig af en domstol, skal denne bestemmelse fjernes fra denne begrænsede udtrykkelige garanti, og dette vil ikke påvirke gyldigheden af de resterende bestemmelser.
Ingen anden garanti eller aftale
Medmindre ovenstående begrænsede udtrykkelige garanti bliver ændret skriftligt og underskrives af både Insulet og dig, udgør vilkårene den komplette og eksklusive aftale mellem Insulet og dig, og de erstatter alle tidligere garantier og aftaler, mundtlige som skriftlige, samt al anden kommunikation vedrørende en defekt, fejl eller anden funktionsfejl i en Kontrolenhed, en Pod eller et Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System. Ingen af Insulets eller enhver anden parts medarbejdere, agenter eller andre repræsentanter er autoriseret til at yde nogen produktgaranti eller indgå aftale vedrørende en Kontrolenhed, en Pod, eller et Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System ud over dem, der er beskrevet ovenfor.
Samtykke til ansvarsfraskrivelse for underforståede garantier og begrænsning af retsmidler
Hvis du ikke accepterer og i stedet ønsker at afvise ansvarsfraskrivelsen for underforståede garantier og begrænsning af retsmidler, som Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System er underlagt, bedes du returnere alle Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System-produkter (inklusive eventuelle Kontrolenheder og Pods) til Insulet, som derefter vil refundere det fulde beløb. Hvis du ikke returnerer Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System-produkterne, vil det blive betragtet som en bekræftelse af og samtykke til ansvarsfraskrivelsen for underforståede garantier og begrænsningen af retsmidler.
Lovvalg og værneting
Denne begrænsede udtrykkelige garanti (og alle ikke-kontraktmæssige forpligtelser, som stammer herfra eller er relateret hertil) er underlagt lovgivningen i det land, hvor du oprindeligt har købt eller modtaget Kontrolenheden eller Pods’ene. Enhver tvist, som måtte opstå som følge af eller i forbindelse med denne garanti, skal indbringes for en kompetent domstol i det pågældende land.
Rev: January 2022